Værktøjer
Til administrative systemer (se eksempler under cases) anvender ZorDesign ApS FileMaker Pro. Det er det bedste værktøj til formålet fordi det muliggør en protypebaseret udviklingsproces, hvor kunden hele tiden kan få en fornemmelse af systemet og bidrage med rettelser og udvidelsesønsker. Dermed undgår man at udvikle i blinde og først til sidst, når systemet afsløres, opdage, at systemet rammer helt ved siden af kundekrav og ønsker.FileMaker Pro kører endvidere krydsplatform (Windows, Mac OS og web) og tilbyder integration med andre databasesystemer gennem teknologier som bl.a. ODBC og XML samt (via de rette udvidelser SOAP).
Hvis der er tale om applikationer, som skal stå i publikumsområder (informationskiosker, udstillingsopstillinger mv.) og eventuelt integreres med teknisk udstyr som vejeceller, RFID-læsere og lignende, er andre værktøjer mere velegnede. Her har ZorDesign ApS i mange år benyttet REALbasic fra REAL Software, et objektorienteret krydsplatformudviklingsmiljøj (Windows, Mac OS, Linux).
Filemaker Pro
FileMaker Pro er et relationelt databaseværktøj udviklet af FileMaker Inc. Værktøjet består af en integreret databasemotor og grafisk grænseflade, som gør det muligt at opbygge relativt avancerede databsesystemer.Strukturen er anderledes end de fleste andre systemer; der skelnes fx ikke mellem rapporter og skærmbilleder: Alt er layouter. Programmering foregår via FileMaker Pros eget scriptsprog, ScriptMaker, som reelt er et udvidet makrosprog. Variable med lokalt og globalt virkefelt understøttes dog i nyere versioner af FileMaker Pro lige som scripts kan kaldes med parametre og returnere værdier. I de seneste produktversioner fra version 7 til version 10 har FileMaker Pro undergået en stor modning, og der er en løbende balancegang mellem at give avancerede udviklere flere muligheder uden at skubbe mindre øvede udviklere fra sig.
FileMaker Pro har sit eget filformat, .fp7 i seneste version, men kan importere og eksportere data dels fra filer i en række forskellige arkivformater, dels direkte via ODBC og XML. Endvidere kan data webpubliceres via php og "Instant Web Publishing".
FileMaker Pro-databaser kan både afvikles som enkeltstående løsninger via enten FileMaker Pro-klient eller som rent runtime-program, via deling fra en databaseklient eller i et traditionelt client-server-miljø, hvor de enkelte FileMaker Pro-klienter kobler op til en FileMaker Server eller FileMaker Server Advanced. Der tilbydes også en udvidet version af datbaseklienten, FileMaker Pro Advanced, som bl.a. tilbydere fejlsporingsværktøjer rettet mod avancerede brugere og egentlige udviklere.